Gruppepres og ydre træningsmotivation?

Mangler du et spark bagi for at få trænet? Er din indre motivation ikke stærk nok, og er den ydre motivation heller ikke på plads? Måske er du så typen, der skal bruge tjenesten EarndIt. Det skylder du i hvert fald dig selv før du helt opgiver dit årlige nytårsforsæt om at dyrke mere motion!

Filosofien bag konceptet er meget enkel og den virker! Vi vil have en umiddelbar belønning for vores indsats – på det punkt er voksne mennesker ikke ulig små børn, hunde eller andre dyr, men hvor vi måske nok kan gennemskue klikkertræning og kræver mere substantielle belønninger, så er filosofien ikke meget anderledes. Vi vil alle gerne se resultater hurtigt uanset om det gælder vægttab eller hurtigere kilometertider.

EarndIt har skabt et system, der giver dig mere umiddelbare belønninger for din træning. Det er meget nemt at sætte op: du linker Nike+, FitBit, Foursquare, Everytrail, eller Garmin Connect til EarndIt og når derefter registrerer din træning, belønner EarndIt dig automatisk med point for denne træning. Du kan indsamle trofæer, konkurrere med andre og indløse dine point for belønninger (indtil videre dog ikke for danskere! læs mere her). Rasmus Lertoft er tilknyttet Earndit.com som Advisor, så et lille dansk islæt har tjenesten allerede.

Et andet og lidt ældre alternativ, der fungerer rigtig godt er StickK.com, der også gør det muligt at opstille målsætninger (ikke alene sportslige), invitere venner til at dyste med eller mod dig, og fremfor alt mulighed for at dedikere din eventuelle succes til forskellige formål. Hvis du fx fornemmer, at du vil træne mere ihærdigt frem mod Københavns Marathon, hvor du har som mål at løbe under 3½ time, hvis du offentligt har udbasuneret, at du vil donere 1000,- til et formål, du absolut IKKE støtter, så er det en mulighed. Du kan selvfølgelig også vælge at støtte en organisation eller et formål, du holder af, eller du kan lave simple væddemål med dine venner.