Saxo og Team Sky vælger TrainingPeaks

Det meget udbredte værktøj fra Trainingpeaks anvendes også af flere store prof. cykelhold bl.a. Team Sky og Saxo Bank, der på hjemmesiden i en pressemeddelelse tilbage i marts skriver:

“Saxo Bank-SunGard kan i dag præsentere et fornyet partnerskab med amerikanske Peaksware, LLC og virksomhedens state of the art-træningssoftware, TrainingPeaks.com.

Aftalen betyder, at det danskbaserede World Tour-mandskab i både 2011 og 2012 fortsat vil gøre brug af TrainingPeaks til at monitorere og planlægge rytternes træningsprogrammer igennem analyserne af data fra deres SRM Power meters.

“Vi har altid lagt stor vægt på den videnskabelige og systematiske tilgang til træningen på holdet, og vores mål er at være i førertrøjen, hvad angår moderne træningsmetoder. TrainingPeaks har hjulpet os til at nå det mål,” siger holdejer Bjarne Riis.

“TrainingPeaks er et fantastisk produkt, og samtidig har Peaksware ydet os den bedst tænkelige service i forhold til at få mest mulig information ud af rytternes data. Så vi er naturligvis meget glade for, at vi nu har forlænget partnerskabet,” siger Bjarne Riis.

Grundlægger af Peaksware, Dirk Friel, er tilsvarende glad for det forlængede samarbejde, der startede i 2009.

“Værdien i TrainingPeaks bliver utvivlsomt større, jo længere tid produktet har været i brug. Så det fornyede partnerskab med Saxo Bank-SunGard ser vi som en helt naturlig udvikling. Det er vores ultimative mål at hjælpe samtlige ryttere til bedre resultater gennem effektiv og målrettet træning,” siger Dirk Friel.

Cykelfans verden over kan også få glæde af det forlængede samarbejde. I lighed med tidligere år får fans adgang til datafiler fra udvalgte ryttere gennem sæsonen, som det også var tilfældet under Tour de France i 2009 og 2010 samt under Tour of California og Giro d’Italia i 2010.”

Ligeledes har Team Sky også valgt at bruge Trainingpeaks software træningsdagbogen i sæsonen 2011 – det kan læses på Team Sky hjemmesiden. Cyclingnews.com har også en Team Sky Channel, hvor softwaren bliver gennemgået yderligere.

Her er en video, der viser, hvordan Team Sky bruger softwaren

Vil du selv prøve en version af programmet, kan du oprette en gratis profil på Trainingpeaks, der givermulighed for at anvende de mest basale funktioner. Desværre er mange af de bedste funktioner kun tilgængelige i betalingsversionen, der kræver abonnement..

NB: Trainingpeaks har i øvrigt netop begået en app til iPhone..

Tags: , ,