Personlige dagbøger

Internettet vrimler med blogs og hjemmesider med offentlige “private” træningsdagbøger. Det er rigtig spændende at læse dagbøger om andres kampe og sejre i løb, cykling, triathlon eller mod badevægten, men husk at forblive tro mod din egen træningsplan. Det er meget let at vakle i troen når man læser om spændende træningsmetoder og træningspas i andres dagbog, men med mindre du er yderst forstokket og stædig, skal du sandsynligvis bare fortsætte dit eget træningsprogram og så begynder resultaterne snart at vise sig. Husk også, at der findes utallige eksempler på folk, der er verdensmestre i træningen, men flopper i konkurrencen. Og der findes sikkert lige så mange, der timer deres topform forkert. Så frygt ej, selvom du bliver kørt bagud i marts måned af alle mulige umulige opkomlinge – til juni er det dig, der griner 😉

Husk også, at alle personer er unikke og med deres helt specielle forudsætninger og historik, så hvad andre kan overkomme kan du i virkeligheden ikke bruge til så meget. Du er nødt til først og fremmest at lytte til din egen krops signaler (og her er det en dagbog over din træning kommer ind!!).

Her kan du se et lille udpluk af nogle spændende dagbøger fra folk, der løber, cyklier og dyrker triathlon. Og ja, du kan sagtens lade dig inspirere af dem!