Træningsdagbog til løb

Der findes et væld af programmer/software til løb og online træningsdagbøger til registrering af din løbetræning. Skal du vælge en dansksproget eller engelsk løsning, og hvor meget må det koste? Skal der være mulighed for download fra dit Polar eller Garmin pulsur og skal du kunne uploade træningsplaner til disse ure?

Der er rigtig mange muligheder, og det kan være svært at overskue de mange forskellige tilbud. Mange af de programmer, der er på markedet, er uegnede til at registrere både kredsløbstræning/udholdenhedstræning (fx cykling, løb) og teknik-, spændstigheds- eller styrketræning. Eller programmerne evner ikke at visualisere din samlede træningsbelastning. Du skal også tage med i dine overvejelser om du ønsker at kunne eksportere dine træningsdata, så du kan tage dem med dig, hvis du på et tidspunkt ønsker at skifte træningsdagbog. Om du kan registrere konkurrenceresultater eller testresultater, om du kan bruge træningsdagbogen til at registrere din kost og eventuelt vægt eller vægttab.

Mange programmer har en separat tabel, hvor du kan angive cykel, løbesko eller træningsruter, og så kan programmet holde styr på, hvor langt du har løbet i de forskellige sko, eller hvad din bedste tid på en given rute er. Endelig tilbyder flere af især de online programmer en motivationsfaktor i form af medlemskab af forskellige træningsgrupper, hvor du kan konkurrere imod kammerater eller andre brugere af træningsdagbogen.
 

Find den rette træningsdagbog til løb

 
Leder du efter en træningsdagbog, hvor du kan registrere, analysere og optimere din løbetræning, så anbefaler vi, at du kigger på siden med træningsdagbøger til løb. På denne side finder du anmeldelser af software til løb, og hjemmesider med træningsdagbøger specielt egnede til løbere og registrering og evaluering af løbetræning og dine løbeprogrammer.